Oprindelig kirke er fra ca. 1200Gram Kirke er en af de gamle romanske kirker fra ca. 1200. Den kaldes også for Sct. Vincents kirke efter en spansk helgen Vincentius af Saragossa, der døde under den romerske kejser Diokletians kristendomsforfølgelser år 304.Oprindelig bestod kirken kun af skib og kor med apsis. Tårnet med de fire gavle og pyramidespiret er først bygget i slutningen af 1400-tallet. Ca. 100 år efter blev apsis brudt ned og koret forlænget. |
![]() |
|
| Klokker | I tårnet hænger to klokker, den ene fra 1512 har indskriften: "Herrens ord bliver til evig tid", den anden fra 1950 har indskriften "Kom, lad os adlyde Herren". |
![]() |
| Ligsten | I tårnrummet findes 6 meget gamle ligsten. De to på sydvæggen stammer helt tilbage fra fra 1500-tallet. Den ene af disse viser en trane over en hovedskal, som hentyder til årvågenhed, den anden er et minde over præsten Hans Nielsen (1561-92), men teksten er slidt næsten væk, da den tidligere lå i gulvet foran alteret inde i kirken. |
![]() |
| Korbuebjælke |
I tårnrummet hænger over
indgangsdøren til skibet en planke, hvorpå der oversat fra latin
står: "Se Guds lam, som borttager verdens synder".
|
|
|
Planken menes at stamme fra den nedlagte Sct. Thøgers kirke, der lå i Enderupskov ca. 5 km ud ad Ribelandevej. Nu er der kun tomten tilbage og en mindesten, hvorpå der står: "Her lå Sct. Thøgers kirke fra år 1200 til år 1600". Sognet blev efter nedlæggelsen lagt ind under Gram sogn. Nedlæggelsen skyldtes, at pest og svenske hæres hærgen havde lagt sognet næsten øde, men også at folk efter reformationen holdt op med at valfarte til helligkilden i nærheden af kirken. |
||
| Sct. Thøgers kirke | I Gram kirke findes en hel del inventar fra den nedlagte Sct. Thøgers kirke. I kirkeskibet gælder det f.eks. vievandskarret ved indgangsdøren, den ene af de små lysestager på alteret, mindetavlen på koret sydvæg over Sct. Thøgers sidste præst og hans familie, samt det lille smukke processionskrucifiks fra ca. 1325 på korets vestvæg. |
![]() |
| Gavebrev 1673 | På kirkeskibets nordside ved opgangen til pulpituret hænger en glasmontre med et dokument - et gavebrev - fra 1673 med Kong Christian V's egenhændige underskrift og segl. Det fortælles heri, at kongen overdrager greve og feltherre Hans Schack og hans familie Gram og Fole kirker som ejendom med ret til at indsætte præster, sålænge familien besidder Gram gods. |
![]() |
| Pulpitur | I 1926 overdrog grev A. Brockenhuus-Schack Gram kirke til folkekirken. Nordvæggen domineres i øvrigt af pulpituret og grevestolen med de påmalede navne og våbenskjolde fra 1697. |
![]() |
| Døbefond | Granitdøbefonden har stået i kirken altid. Dåbsfadet med det Habsburgske våbenmærke er fra ca. 1550. Ved opgangen til prædikestolen hænger et korbuekrucifiks fra ca. 1325. |
![]() |
| Præstetavler |
![]() I koret hænger bag døbefonten en håndklædeholder og ved siden heraf to præsterækketavler med navne på kirkens præster siden reformationen. To af præsterne, Friis og Blekingberg, har særlige sandstensmindetavler (epitafier). |
![]() |
| Prædikestol | Både altertavle og prædikestolen er forarbejdet på Jens Olufsens værksted i Varde ca. 1620. Prædikestolen er smykket med fem scener fra Jesu liv: Bebudelsen, fødslen, omskærelsen, de tre vismænd og dåben. |
![]() |
| Altertavle | Altertavlen fra 1715 har malerier af Johannes Holm, Haderslev: I venstre side Jesu dåb, i midten nadveren og til højre Jesus i Getsemane have. Ovenover vises korsfæstelsen, og allerøverst troner Kristus som verdens frelser. |
![]() |
| Kirkeskib | Kirkeskibet har tøndehvælvingsloft fra ca. 1850 og koret bjælkeloft. De tre smukke loftslysekroner er skænket af grev A. Brockenhuus-Schack juleaften 1923, 1924 og på 10-året for våbenstilstandsdagen den 11.11.1928. |
![]() |
| Orgel | Orgelet i Gram kirke er bygget hos Marcussen & Søn, Aabenraa, i 1990 og har 14 stemmer. Den smukke orgelfacade er dog fra 1832 og stammer fra den kendte orgelbygger Johan Andreas Ohrt, kaldet Vestkystens orgelbygger, som var organist og sognedegn i Gram i en menneskealder. |
|
|
Monstransrum og blændet vindue |
Ved restaureringen i 1961-62 fik kirken ølandsfliser som gulv og stole i stedet for de gamle kirkebænke. Man fandt ved denne lejlighed i den udvidede del af koret i nordvæggen et blændet gotisk vindue og en lille niche - et monstransrum - til opbevaring af det indviede brød og vin, der blev brugt ved altergangen. |
|
| Prælat- og et degnesæde |
Samtidig
fandt man også et prælat- og et degnesæde. Alt dette tyder på, at koret blev
udvidet allerede i katolsk tid. Hvordan dette hænger sammen med, at kirken
skulle være udvidet på grund af nedlæggelsen af Sct. Thøgers kirke efter
reformationen er foreløbigt gådefuldt. |
![]() |